Skal du bygge et moderne hus? I denne guide fortæller vi dig præcis, hvad du har brug for at vide om priser, regler, processer, tidsforbrug, faldgruber og meget mere. Gå ikke glip af de råd, der sikrer et vellykket projekt! Læs vores guide, og lær alt om at bygge et moderne hus.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
For mange som drømmer om at bygge deres egen bolig, er det oftest omkostningerne der er den største forhindring. Ved at tage smarte valg og besparelser, kan det dog stadig være muligt at gennemføre ens boligdrøm, selv med et begrænset budget.
Kan man bygge et moderne hus for under 2 millioner kr.? Ifølge Bygge.dk er der få byggeprojekter af en moderne bolig, som ender på mindre end 15.000 kr. pr. kvadratmeter. Det vil sige, at hvis dit projekt ender med den kvadratmeterpris, så kan du ikke bygge en bolig på mere end 130 kvm, hvis du fortsat skal holde dig under 2 millioner.
Det er måske en mindre bolig, end du oprindeligt havde forestillet dig. 130 kvm er også blandt de mindre parcelhuse. Husk også, at det ikke nødvendigvis vil være muligt for alle at opnå så lav en kvadratmeterpris. Det kræver nemlig, at visse betingelser er opfyldt på forhånd. Grundforholdene skal være ukomplicerede. Derudover skal adgangen til grunden være nem og ligetil. Det vil heller ikke være muligt at holde et budget på to millioner, hvis du ønsker mere end et badeværelse eller mere end et køkken. Du skal også være sparsommelig, når det kommer til valg af materialer, produkter og tekniske løsninger. Husk også, at det at bygge et hus er noget, som du måske kun gør én gang i dit liv, så det kan sagtens betale sig at spare op, så I har et større budget, hvis I ønsker at blive boende i længere tid.
Hvad ligger der egentligt i udtrykket "en moderne bolig"? Det er der ikke noget entydigt svar på. En moderne bolig bruges ofte som beskrivelse af leverandører og arkitekter af typehuse, som inkluderer boliger med visse elementer - inspireret af funkisstilen. Moderne boliger vil ofte have rene linjer og stramme silhuetter, samtidig anvendes der ofte materialer, som giver en varm og hjemlig følelse. Man anvender fx ofte ubehandlet træ på både facader udvendigt og indvendigt.
Den store fordel ved at bygge sin egen bolig er, at du har det sidste ord i alle æstetiske afgørelser. Når du planlægger sammen med din arkitekt, har du mulighed for at få nøjagtig den bolig, du ønsker dig og altid har drømt om. Det gælder både indvendig stil og udseende, indvendig rumfordeling og planløsning, samt indvendige detaljer som materialer og skræddersyede løsninger.
Det er en af grundene til, at det er en god idé at indhente inspiration på forhånd, før du sætter arkitekten i gang med planlægningsarbejdet og derefter ansætter en entreprenør. Jo mere du ved om, hvilken slags bolig du ønsker dig, jo nemmere vil det være for arkitekten at fortolke det og levere et færdigt forslag, som du bliver tilfreds med.
Har du ingen, eller få konkrete ønsker, men ved på samme tid, at du ønsker dig en moderne bolig? Det er ikke noget problem, tværtimod. Det er trods alt arkitektens opgave at komme med forslag og idéer, indtil du er tilfreds, for derefter at lytte til dine input. Er du ikke helt tilfreds, skal I blot arbejde sammen på de ting, du ønsker at ændre.
Der er heldigvis en række områder, hvor du har mulighed for at spare penge, hvis budgettet kræver det. Det er blandt andet vigtigt at begrænse antallet af specialtilpassede løsninger, da det kan trække prisen betydeligt op. Derudover bør du begrænse antallet af badeværelser og køkkener i boligen, fordi de er de dyreste rum at bygge. Derudover skal du gennemtænke beslutningerne, når du skal bestemme dig, hvilke materialer der skal bruges i boligen, og hvilke tekniske løsninger du har brug for. Husk, at selv om det kan være fristende at spare penge, så må det ikke være på bekostning af kvaliteten.
Det er også muligt at foretage visse besparelser ved at udføre noget af arbejdet selv. Her skal man dog også være opmærksom på kvaliteten. Det eneste, du selv bør gøre, er de opgaver, som du er sikker på, du kan udføre i en høj kvalitet. Det kan fx være maling, gulvlægning, rydning af byggepladsen og bortkørsel af affald.
For at give dig en oversigt over omkostningerne har vi opsat en liste over, hvad de forskellige punkter kan komme til at koste for en bolig på 130 kvadratmeter:
Samlet pris (omtrentlig): 1.900.000 kr. - 3.200.000 kr.
Ca. pris pr. kvadratmeter 15.000 kr. - 25.000 kr.
Denne pris inkluderer alle omkostninger for selve byggeriet. Dertil kommer også andre udgifter. Udgifter til en arkitekt kan komme til at ligge imellem 100.000 kr. til 330.000 kr., eller endda mere i visse tilfælde. Projektledelse i forbindelse med tømmer- og betonarbejder vil ende på mellem 65.000 kr. og 130.000 kr. Derudover skal du påregne at betale omkring 6.000 kr. for en uvildig kontrol, og omkring 20.000 kr. samlet for ansøgning og administration.
Som du kan se i ovenstående eksempel, giver den lavest samlede pris en kvadratmeterpris på omkring 15.000 kr. Det vil dermed sige, at man skal udføre drastiske besparelser på visse områder, hvis ens samlede budget ligger på 2 millioner. Derudover bør man gemme 10-15 % af budgettet til uforudsete omkostninger.
Når projektplanlægningen er udført, og ansøgningen er blevet godkendt, kan du begynde at lede efter en passende entreprenør til at bygge din bolig. Det kan være en tidskrævende opgave, og der er mange ting at tænke over. Det kræver tid og arbejde, både for dig og for entreprenøren, at sammensætte et pristilbud. Fra entreprenørens side indebærer det at komme ud og kigge, og det tager sammenlagt nogle uger fra den første kontakt med entreprenøren, til man har en kontrakt klar til underskrivning.
Fra din side består tilbudsprocessen i en vigtig udvælgelse. For at kunne gennemføre en god sammenligning kan det derfor ikke betale sig at indhente for mange tilbud. En god tommelfingerregel er, at man altid indhenter tre tilbud. Hvis du indhenter for få, kan du risikere at den virksomhed, som du vælger, ikke har den rigtige kompetence og erfaring, eller at priserne ikke er konkurrencedygtige.
Når du skal sammenligne tilbud under tilbudsprocessen, er der andre ting end den samlede pris, der er vigtige. For at sikre et godt resultat er det meget vigtigt, at entreprenøren har den korrekte erfaring og kompetence for den type byggeprojekt, som du skal i gang med. Som et rent teknisk råd til selve sammenligningen anbefaler vi, at du opsætter alle tilbuddene i et regneark, så du dermed har en enkel oversigt over forskellene i de forskellige punkter.
Her bør du være opmærksom på om de samme punkter er inkluderet i de forskellige tilbud. Du bør også være opmærksom på, hvad der er angivet som uforpligtende prisilbud, fast pris og et prisoverslag. Et prisoverslag skal ikke variere mere end 15 % ifølge betingelserne i AB Forbruger, §24 stk. 2. Et uforpligtende tilbud er - uforpligtende, mens en fast pris giver sig selv. Se også, hvad entreprenøren har angivet som timepris for eventuelle ekstra opgaver, og hvilke forbehold de har taget.
Undervejs i projektet er der mange ting du bør tænke på. Før selve byggeriet går i gang, er det også en god ide at udarbejde en tidsplan i samarbejde med entreprenøren. En tidsplan er et dokument hvor entreprenøren angiver datoer for hvornår de forskellige milepæle i projektet skal være nået og udført. Undervejs i arbejdet kan du dermed bruge denne plan til at se om arbejdet skrider frem som planlagt, selv uden byggeerfaring.
Undervejs i byggeriet vil det også være en god ide at have en dialog med entreprenøren og håndværkerne. Dermed kan eventuelle misforståelser opfanges tidligt, før det ender med uenigheder og forsinkelser. Kig gerne jævnligt forbi byggepladsen, og tag også billeder af byggeriet. Det vil være en god ide at have billeder man kan se tilbage på når byggeriet er gennemført, men de er også gode at have, i tilfælde at hvis der skulle opstå problemer.
Til sidst er det vigtigt at man udfører en slutvurdering. Dette skal gøres inden den sidste udbetaling, og gerne sammen med en eksterne tredjepart, som for eksempel en takstmand. Her kontrolleres det at arbejdet er udført i henhold til alle gældende bestemmelser og byggeregler. Hvis det ikke er tilfældet, kan du kræve at fejlene udbedres før du udbetaler den sidste del af kontraktbeløbet.
Der er også en del information som du skal have tilsendt, før du erklærer dig færdig med projektet. Det er vigtigt at alle involverede parter sender kopier af tilbud, faktura og kvitteringer. Derudover er det vigtigt at du modtager en erklæring for elektrisk arbejde, samt dokumentation for KS, KVS, drift- og vedligehold for vådrum. Det er meget vigtigt at du har disse dokumenter i tilfælde af at du ønsker at sælge boligen, hvis du ønsker at renovere på et senere tidspunkt, eller hvis der skulle opstå fejl eller mangler under garantiperioden.
Hvis du ønsker tilbud på dit projekt, kan du klikke dig videre lige nedenfor. Så bliver du sat i kontakt med dygtige håndværkere til dit projekt, og du kan modtage op til 3 gratis og uforpligtende tilbud på arbejdet.
Velbegrundede byggevalg